ER DET PÅ TIDE AT OVERVEJE DIN JOBSITUATION?

Er du en af dem, som bare glæder sig til at komme tilbage på jobbet efter ferien?

Eller bliver du helt træt ved tanken om, at der er meget lang tid til næste ferie?

Måske er det på tide at overveje om du snart skal skifte job. Måske ikke, men det er sundt en gang imellem at tænke over, om du er der, hvor du gerne vil være.

GÅ SYSTEMATISK TIL VÆRKS

Ofte er det sådan, at hvis du bare tænker over tingene i korte perioder ind imellem alt muligt andet, så sker der ikke rigtig noget. Du får ikke tænkt det ordentligt igennem. Du bliver nødt til at gå lidt systematisk til værks. Men det er nu ret enkelt at komme i gang. 

LAV EN LISTE OVER DINE OPGAVER

Start med at lave en liste over de opgaver, du løser og eller har løst i dit nuværende job. Kig på oversigten og del den op i to:

De opgaver, du gerne vil have flere af 

De opgaver, du helst vil bruge mindre tid på

Den første kategori indeholder de typiske opgaver, du er god til og som giver dig energi. Det er de arbejdsopgaver, der driver dig, og det er sandsynligvis de opgaver, der skal føre dig videre i karrieren.

Herefter skal du forsøge at angive, hvor meget tid du bruger på de forskellige opgaver i løbet af en uge.

Når du har gjort det, er det ret simpelt at se, om du bruger tilstrækkelig tid på noget, der giver dig energi.

Hvis du ikke bruger en overvejende del af din tid på noget, du brænder for, er det på tide at gøre noget ved det. Det kan enten være at kigge dig om efter noget andet eller at forsøge at dreje dit nuværende job i en retning, der gør at du trives bedre i det.

Hvis du ikke er helt klar over i hvilken retning, du gerne vil dreje dit arbejdsliv, eller du ikke kan overskue, hvordan du kommer dertil, vil jeg gerne hjælpe dig.

Se mere om min coaching her