Din guide til bedre vaner

NLP Mastercoach og Businesscoach

Lone Lyngbye

Min mission er at hjælpe dig og din organisation med at få en bedre hverdag med bedre vaner

Din guide til bedre vaner

NLP Mastercoach og Businesscoach

Lone Lyngbye

Min mission er at hjælpe dig og din organisation med at få en bedre hverdag med bedre vaner.

OM MIG

Jeg har stiftet Bedre Vaner, fordi jeg vil hjælpe mennesker og organisationer med at implementere bedre vaner, der hjælper dem med at nå deres mål. 

Jeg har altid interesseret mig meget for adfærd, værdier, overspringshandlinger og vaner og har fundet frem til, at workshops om disse emner virkelig rykker noget for både det enkelte menneske og for hele arbejdspladser. 

Derfor udgør workshops en stor del af min hverdag – jeg trives med at komme ud til forskellige virksomheder og mærke, “hvor skoen trykker” og så designe nogle workshops, som rykker medarbejderne. 

Jeg er også glad for de en-til-en coaching sessioner, jeg har. Det giver stor værdi for mig, at se den udvikling der sker, når der bliver åbnet op for det fulde potentiale i et andet menneske. 

MIN FAGLIGE BAGGRUND

Jeg er oprindelig forsikringsuddannet. Startede mit arbejdsliv i 1984, og efter ca. år 10 specialiserede jeg mig i pension. Jeg har været pensionsrådgiver, pensionskonsulent og har haft mange andre opgaver.

De sidste 10 år i branchen har jeg arbejdet med ledelse, videnshåndtering og kommunikation. Jeg har taget en del uddannelse indenfor disse områder. 

Jeg bruger mine erfaringer fra erhvervslivet – som medarbejder og leder – samt min faglige uddannelse i mine workshops og i min coaching.

I 2013 tog jeg en NLP Mastercoach uddannelse fra NLP Huset. Jeg bruger naturligvis også redskaber herfra i mit arbejde.  Jeg har desuden været assistent i NLP Huset 2018 og 2019, hvor jeg har bidraget til at uddanne nye mastercoaches.

LIDT PRIVAT

Jeg bor på en bondegård i Borup med min mand, Henrik – og er så heldig, at vores ældste søn og hans kæreste samt vores tre børnebørn også bor på gården. 

Jeg har islandske heste, får samt en hund og et par katte. 

Fritiden nydes som udgangspunkt med familien eller dyrene ude i naturen.