GÅ EN TUR – HVER DAG

Nu hvor vi går den mørke tid i møde, er der mange som ikke kommer så meget ud i den friske luft, som vi mennesker har brug for. 

Denne uges vane fra Bedre Vaner handler om at gå en tur – hver dag. 

Vi kender det alle. Når man kommer træt hjem fra jobbet, er der ikke energi til så meget. Særligt her i efteråret. 

Men du kan netop booste din energi ved at få noget frisk luft i løbet af dagen. 

Vi mennesker har brug for naturligt dagslys, så kan du få den friske luft mens der er lyse timer, så giver det endnu mere.

START DAGEN MED EN TUR

Gå gerne en lille tur hver morgen. Bare 20 minutter giver dig energi til dagen.

I LØBET AF ARBEJDSDAGEN

Har du mulighed for at holde nogle gående møder, er det rigtig godt. Og kan disse møder foregå under en tur udendørs, er det endnu bedre. 

Er der på ingen måder mulighed for at få indlagt en god gå-tur ind i løbet af arbejdsdagen, så brug din frokostpause på at gå en tur – og spis din frokost undervejs. Eller brug bare halvdelen af din frokostpause på gå-turen. Det vigtigste er at komme i gang og komme ud hver dag. 

EFTER ARBEJDE

Har du ikke mulighed for at komme ud i løbet af arbejdsdagen, så se om en del af din transport kan være en rask gå-tur. Er det heller ikke muligt for dig i hverdagen, så lav en fast rutine med at du går før eller efter aftensmaden. Det giver fornyet energi til aftenen. 

God gå-tur