Min lørdagsrefleksion i denne uge går på denne sætning, som jeg i mange år troede var et citat af Søren Kierkegaard. Og hvis jeg ikke tager meget fejl, er der mange andre som også troede det.
Tilsyneladende har han dog aldrig sagt disse ord. Formentlig er citatet opstået af inspiration fra Kierkegaards ”Sygdommen til døden”.
Uanset hvor ordene kommer fra, finder jeg dem inspirerende.
MEN HVAD BETYDER DET SÅ?
Det er der selvfølgelig mange meninger om, men jeg har min egen opfattelse, og den får du her.
AT VOVE ER AT TABE FODFÆSTE EN KORT STUND
Jeg synes, at det er noget med at du nogle gange skal bevæge dig ud på dybt vand.
Det kan være skræmmende at være på dybt vand, men når du kan bunde igen, mærker du, at du har udviklet dig. Og måske er det også, når du vover dig ud på dybt vand, at du mærker, at du virkelig LEVER livet.
Desuden er det også her, at du ser mulighederne for at forfølge dine drømme.
HVORDAN GØR MAN SÅ DET?
Mennesker er som bekendt meget forskellige. For nogle kan det være en helt konkret fysisk aktivitet som de aldrig tidligere har foretaget sig.
For en person kan det kan være noget vildt som at springe i faldskærm. For en anden er det måske at løbe en lang tur. For en tredje kan det være at meditere eller ligge på en sømmåtte en halv time hver dag.
Men det kan også være større ting, som at sige sit job op, selvom man ikke har et nyt job på hånden. Eller sælge huset og rejse jorden rundt med familien.
IKKE AT VOVE ER AT TABE SIG SELV
Hvis du intet vover, lever du ikke livet fuldt ud. Du udvikler dig heller ikke, hvis du ikke træder ud over kanten en gang imellem.
Tænk over hvornår du sidst har mistet fodfæstet.
Hvis det er længe siden, så prøv at mærke efter om du trænger til at udfolde dig lidt mere – og måske forfølge dine drømme.
Rigtig god dag.